Vilkår og Betingelser

Tak for besøget på heinz.dk ("Websitet"). Læs venligst nedenstående oplysninger omhyggeligt:

1.        Anvendelse

Ved at tilgå dette Website accepterer brugeren anvendelsen af Websitet og er forpligtet af nærværende Vilkår og Betingelser ("Vilkår"). Brugerens adgang til Websitet er underlagt nærværende Vilkår, medmindre der gælder særskilte vilkår og betingelser for bestemte dele af Websitet som angivet på de enkelte websider, og som bør læses sammen med vores Persondatapolitik. Såfremt brugeren ikke accepterer at overholde disse Vilkår, bør brugeren ikke anvende dette Website.

2.        Definitioner

Det præciseres, at henvisninger i nærværende Vilkår til "vi", "os" og "vores" er henvisninger til H.J. Heinz B.V., Netherlands, Sweden filial, eller Heinz-koncernen ("Heinz"), og de varemærker, der markedsføres af disse virksomheder, omfatter (uden at begrænse sig til) Heinz, Heinz Baby, HP, L&P, Amoy og Planters.

3.        Adgang

Medmindre andet er præciseret, er materialet på dette Website alene rettet mod brugere, som tilgår Websitet fra Sverige, og som specifikt har accepteret nærværende Vilkår. Heinz anfører på ingen måde, at indholdet på nærværende Website er relevant eller hensigtsmæssigt at anvende i noget andet område. Heinz anfører på ingen måde, at produkter, der henvises til på nærværende Website, er tilgængelige i noget andet område uden for Sverige, og påtager sig intet ansvar for påberåbelse af disse oplysninger.

4.        Formål

Nærværende Website har til formål at fungere som en let tilgængelig kilde ved henvisning til oplysninger om Heinz og dennes produkter.

5.        Indhold

5.1      Heinz Indhold

Alt indhold, herunder tekst, billeder, grafik, lyd/billed-materiale og andet materiale på nærværende Website, som er lavet af Heinz (under ét "Heinz Indhold") tilhører Heinz eller dennes tilknyttede selskaber (eller ved licensering til Heinz, Licensgiveren) og er underlagt ophavsretlig beskyttelse. Alle varemærker, navne, logoer og andre immaterielle rettigheder, der måtte findes i Heinz Indhold, tilhører ligeledes Heinz eller dennes tilknyttede selskaber. Enhver form for modifikation, transmission, leje, kopiering (undtagen til ikke-kommercielt personligt brug), genbrug eller anden anvendelse af indholdet på nærværende Website til offentlige eller kommercielle formål er strengt forbudt.

5.2      Bruger-genereret Indhold

5.2.1

Heinz gør ingen krav gældende angående ophavsret i tekster, billeder, grafik, lyd/billed-materiale eller andet materiale på nærværende website, der er frembragt af brugeren (under ét "Bruger-genereret Indhold"), som fremsendes, vises eller opslås på nogen del af Websitet. Brugeren bevarer ejerskab til det Bruger-genererede Indhold mod at give Heinz en royalty-fri, ikke-eksklusiv, tidsubegrænset licens ("Licens") til at uploade, gemme, anvende, modificere, vise, kopiere og videregive sådant Bruger-genereret Indhold.   

5.2.2  

Hvad angår Bruger-genereret Indhold, der kan ses eller findes på eller transmitteres fra nærværende Website, anfører og garanterer brugeren hermed at:

(i) brugeren har frembragt og dermed er bemyndiget til at anvende sådant Bruger-genereret Indhold,

(ii) brugeren alene er ansvarlig for det Bruger-generede Indhold, der indsendes eller uploades til, opslås eller vises på eller transmitteres fra nærværende Website,

(iii) indsendelse, visning, opslag eller transmission af det Bruger-genererede Indhold ikke overtræder nærværende Websites Persondatapolitik eller anden gældende lov i Sverige eller andetsteds, herunder men ikke begrænset til love om beskyttelse af personoplysninger, immaterielle rettigheder, relevant lovgivning om uploading, lagring, anvendelse og transmission af sådant Bruger-genereret Indhold via elektroniske eller andre medier, og

(iv) brugeren ved anvendelse af Bruger-genereret Indhold indeholdende billeder, der viser børn under 18 år, enten er forælder til eller værge for det pågældende barn, og at brugeren har modtaget samtykke fra barnet eller skriftligt samtykke fra barnets forælder eller værge til at indsende, uploade, vise, opslå eller transmittere det pågældende billede på eller fra nærværende Website. Barnets samtykke er ikke påkrævet, såfremt barnet er for lille til at være i stand til at give sit samtykke.

5.2.3   Kontrol med Indhold

Skønt Heinz ikke er underlagt nogen forpligtelse dertil, kan Heinz fra tid til anden kontrollere eller gennemgå indholdet af enhver samtale, nyhedsvæg, chat-rum, tweet, billede, foto og lignende offentliggørelser eller materiale, der uploades til og/eller sendes via nærværende Website. Formålet med denne kontrol er at afværge enhver form for oplysning, der kunne være skadelig for Heinz's omdømme, et individs personsikkerhed, eller som er anstødelig eller forbudt i henhold til Pkt. 5.2.4 og 5.3. Heinz påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, udeladelser, unøjagtigheder, usandheder, bagvaskelse, æreskrænkelse, uanstændig sprogbrug eller pornografisk materiale, der måtte findes på eller uploades til eller kommunikeres via nærværende Website.

5.2.4   Anstødeligt Indhold

(i) Såfremt brugeren bliver opmærksom på eventuelt indhold indeholdt på, uploadet til eller kommunikeret via nærværende Website, som ikke overholder de Vilkår, der er fastsat i ovenstående Pkt. 5.2.2, eller som overtræder andre Vilkår, eller som efter brugerens mening er anstødeligt, så klik venligst på linket "Upassende indhold" på Websitets hjemmeside og giv os flest mulige oplysninger om det upassende indhold. Såfremt Heinz ved gennemgang af brugerens påtale er enig i, at indholdet er upassende, vil Heinz fjerne indholdet fra Websitet inden for to arbejdsdage.

(ii) Heinz kan afslå at uploade, lagre, vise, opslå, give adgang til eller transmittere enhver form for Bruger-genereret Indhold, som Heinz efter eget skøn finder upassende, anstødeligt, ulovligt, eller som på nogen måde kan skade Heinz's omdømme eller et individs personsikkerhed (uanset personens alder). Heinz påtager sig intet ansvar for at kontrollere indhold, som eventuelt senere anses for upassende, anstødeligt eller ulovligt.

5.3      Forbudt Indhold

Nedenstående er en liste over indhold, som ikke må uploades til, lagres, vises eller opslås på, eller tilgås eller transmitteres fra nærværende Website:

(i) upassende, anstødeligt, uanstændigt eller ulovligt Bruger-genereret Indhold,

(ii) Bruger-genereret Indhold, som indeholder pornografisk materiale, seksuelt insinuerende materiale, eller materiale som udnytter en person seksuelt, eller som indeholder links til pornografiske websider,

(iii) Bruger-genereret Indhold, som anmoder om eller viser personoplysninger i modstrid med nærværende Websites Persondatapolitik eller anden lovgivning om databeskyttelse eller behandling af personoplysninger,

(iv) Bruger-genereret Indhold, som indeholder lyd/billed-materiale, der viser fotos eller billeder af en anden person, som vises uden indhentelse af denne persons samtykke (og såfremt personen ikke er brugerens barn og er under 18 år, samtykke fra barnets forælder eller værge) til at uploade til nærværende Website;

(v) Bruger-genereret Indhold, som indeholder oplysninger, som brugeren uploader, velvidende at oplysningerne er usande eller vildledende eller opfordrer til ulovlig aktivitet, herunder men ikke begrænset til materiale eller opførsel som er krænkende, truende, ærekrænkende eller injurierende,

(vi) Bruger-genereret Indhold, som indeholder ulovlige kopier af ophavsretligt beskyttet materiale, herunder men ikke begrænset til ulovligt kopieret lyd/billed-materiale, eller materiale som krænker tredjeparts immaterielle rettigheder,

(vii) Bruger-genereret Indhold, som omfatter transmission af uopfordrede e-mails, reklamer eller spam.

6.        Tredjepartshjemmesider                                                            

Dette Website kan indeholde links til tredjepartshjemmesider. Heinz er ikke ansvarlig for indholdet på sådanne tredjepartshjemmesider, og brugeren tilrådes at gøre sig bekendt med vilkår og betingelser for anvendelsen af disse sider samt eventuelle datapolitikker før ibrugtagning af sådanne tredjepartssider eller afgivelse af personlige oplysninger. Anvendelse af sådanne tredjepartssider er for brugerens egen risiko.

7.        Ansvarsbegrænsning

7.1

Heinz har udvist omhu i formidlingen af korrekte og fuldstændige oplysninger og kan ikke holdes ansvarlig over for nogen person for noget tab eller nogen skade, der måtte opstå direkte eller indirekte som følge af anvendelsen af nærværende Website (eller manglende adgang til at anvende det) eller nogen af de oplysninger, der er indeholdt på dette Website, såfremt et sådant tab:

(i) ikke med rimelighed kunne forudses af brugeren eller af Heinz på det tidspunkt, hvor brugeren først tilgik Websitet;

(ii) er af erhvervsmæssig karakter,                

(iii) resulterer af brugerens anvendelse af Websitet på anden vis end i overensstemmelse med nærværende Vilkår eller forsinket betaling fra en anden part end Heinz, eller   

(iv) resulterer af begivenheder, der er uden for Heinz's rimelige kontrol.

7.2

Heinz kan ikke garantere, at nærværende Website er tilgængeligt for brugeren til enhver tid og erkender intet ansvar over for brugeren, såfremt Websitet måtte være utilgængeligt. Nærværende Website samt de oplysninger og det materiale, det indeholder, kan ændres uden varsel. Adgang til hele eller dele af Websitet kan ophæves uden varsel.

7.3

Intet i nærværende Vilkår ophæver eller begrænser Heinz's erstatningsansvar for dødsfald eller personskade opstået som følge af uagtsomhed eller bedrageri fra Heinz's side.

7.4

Det er ikke hensigten, at generelle helbredsoplysninger, der vises på dette Website, skal anvendes til diagnostiske eller behandlende formål. Kontakt venligst egen læge ved behov for lægelig rådgivning.

8.         Skadesløsholdelse

Brugeren anerkender herved at skadesløsholde Heinz, dennes datterselskaber og tilknyttede selskaber og deres respektive ejere, ledende medarbejdere, direktører, medlemmer, repræsentanter og ansatte for ethvert tab, erstatningsansvar, påstand eller krav, herunder rimelige udgifter til advokatrådgivning, påstået af tredjepart på grundlag af anvendelsen af nærværende Website i strid med Vilkårene eller, hvad angår eventuelt Bruger-genereret Indhold, i strid med brugerens erklæringer og/eller garantier eller gældende svensk lov eller anden lovgivning.

9.       Dataoverførsel

(i) I anvendelsen af nærværende Website kan brugeren vælge at overføre oplysninger om sig selv til Heinz. En sådan overførsel er et udtryk for samtykke til Heinz's anvendelse af oplysningerne. Oplysninger, der indhentes i forbindelse med brugerens anvendelse af nærværende Website, kan behandles og lagres i et hvilket som helst land, hvori Heinz, dennes tilknyttede selskaber eller datterselskaber har faciliteter, såfremt sådan overførsel kan ske i overensstemmelse med pkt. (ii) herunder. De oplysninger, som brugeren afgiver, vil udelukkende blive anvendt af Heinz-koncernen og vil ikke blive videresolgt til tredjepart. Oplysningerne vil ikke blive anvendt til direkte markedsføring eller i reklameøjemed, medmindre tilladelse hertil indhentes fra brugeren. Oplysningerne kan anvendes internt i Heinz-koncernen til vurdering af funktionaliteten på vores websites og vores kunders behov.

(ii) Oversøisk overførsel af brugerens Personoplysninger

Brugerens personoplysninger kan behandles uden for det Europæiske Økonomiske Område i lande, der ikke har de samme standarder for beskyttelse af personoplysninger, som i det Europæiske Økonomiske Område. Såfremt brugerens personoplysninger behandles uden for det Europæiske Økonomiske Område, tager vi skridt til at sikre, at brugerens personoplysninger er tilstrækkeligt beskyttet i henhold til gældende persondataret.

For yderligere oplysninger henvises til vores Persondatapolitik.

10.      Fortrolighed

Al kommunikation og materiale, som brugeren sender til os via nærværende Website eller på anden vis via Internettet, behandles som ikke-fortroligt, medmindre pågældende kommunikation eller materiale omfatter personoplysninger, hvilke behandles i henhold til vores Persondatapolitik. Al kommunikation og materiale, som brugeren sender til os, er og vedbliver at være vores ejendom, og ved fremsendelsen af samme anerkender brugeren, at vi kan anvende samme til et hvilket som helst formål uden at yde nogen form for godtgørelse.

11.      Ophør

Ved brugerens manglende overholdelse af nærværende Vilkår er Heinz (efter eget skøn) berettiget til at forhindre brugerens adgang til hele eller dele af nærværende Website. Vi vil forsøge at meddele brugeren vores grunde til at tage en sådan forholdsregel men er ikke forpligtet dertil.

12.     Selskabsoplysninger

Dette Website drives af:

H.J. Heinz B.V., Netherlands, Swedish Filial, 516403-9785

Kanongatan 157

254 67 Helsingborg, Sverige

13.     Reklamation

I forbindelse med markedsføringen af Heinz kan forbrugere uden retslig indblanding reklamere til den svenske forbrugerombudsmand. Platformen kan tilgås via dette eksterne link: http://www.consumerombudsman.dk/.